Kunne du tænke dig en hverdag i skoven - Så har vi jobbet til dig!
Vi arbejder med skovforvaltning i bred forstand og netop nu mangler vi hjælp til at registrere evighedstræer og arbejde med tilskudsordninger til skov. Alt efter dine kvalifikationer bygger vi stillingen så den bedst muligt udnytter dine kompetencer.
VI TILBYDER DIG
OM ROLLEN
Du skal efter oplæring stå for alt registrering og inddatering af evighedstræer hos vores kunder. Du skal sætte dig ind i nye tilskudsordninger og være en samlet ressourceperson i forhold til tilskud til skov og de muligheder det giver skovejerne.
Du skal assistere med indsamling og registrering af data i forbindelse med vores arbejde med certificering og dokumentation af bæredygtighed.
Derudover skal du hjælpe de faste skovfogeder med driftsopgaver på regionen.
DINE NYE KOLLEGAER
Du bliver en vigtig del af et ambitiøst skovteam, hvor vi sammen skaber værdi for både skovejere og naturen. Vi er 14 funktionærer på Odense kontoret, heraf 6 i skovafdelingen. Vi benytter aktivt kontoret og derfor vil der være rig mulighed for kollegial sparring. Vi har en munter og fri tone og har det godt med hinanden i hverdagen.
Du kommer til at arbejde ud fra vores regionskontor i Odense og arbejdet kommer fortrinsvist til at være på Fyn.
DINE OPGAVER:
VI SØGER DIG, SOM:
Skal du med på holdet ? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig !
FRIHEDEN TIL AT FORME – NATUREN TIL AT GRO
Hos Dalgas kan du bruge din faglighed og vokse i takt med dine ønsker. Uanset om du drømmer om en stabil hverdag eller stræber efter ledelse og ansvar – så får du et balanceret arbejdsliv med frihed under ansvar. Og så får du dygtige, erfarne kolleger med rødderne solidt plantet i en uhøjtidelig kultur.
OM DALGAS
Dalgas er en international anlægs-, handels- og servicevirksomhed med 800+ kolleger på tværs af syv lande. Vi udvikler og vedligeholder dét, der betyder noget for dig. De små udearealer og den store skov. Det åbne land, havet og byens grønne oaser.
Vi er anlægsgartnere, skovfogeder, plantningskonsulenter, projektledere, ledere, specialister – og meget mere. Vi er en del af Hedeselskabet, der har sat spor i landskabet siden 1866 og som giver en del af sit overskud tilbage til naturen.
Sammen bygger vi en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.