Projektleder - Anlæg i Øst- og Midtjylland

Vil du lede anlægsprojekter med frihed, fællesskab og faglig tyngde?

Hos Dalgas søger vi en projektleder, der har lyst til at tage ansvar for både små og store anlægsentrepriser – særligt med fokus på spændende fagentrepriser og hovedentrepriser som kan indeholde biodiversitet og LAR. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor naturen er vores vigtigste samarbejdspartner.

Et job med mening og muligheder

Du får frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling og tilbyder en tydelig struktur, så du kan fokusere på at skabe værdi i dine projekter. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af lokationer. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Vejle. Der er også mulighed for at arbejde ud fra vores kontorer i Herning, Århus og Kolding. 

Dine opgaver

Som projektleder får du ansvar for hele projektforløbet – fra tilbudsgivning til aflevering. Du planlægger og leder udførelsen af entreprenøropgaver med egne medarbejdere og/eller underentreprenører og sikrer fremdrift og kvalitet i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.

Du kommer bl.a. til at:

  • dokumentere projektets faser og bidrage til læring og forbedringer
  • deltage i evaluering og efterkalkulation
  • udbygge dit faglige netværk og være kulturbærer i organisationen

Derfor skal du vælge os

Vi tror på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vi arbejder med en pragmatisk tilgang til den grønne omstilling. Du får mulighed for at vokse med opgaverne og udvikle dine kompetencer i takt med, at virksomheden vokser. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Vi forestiller os, at du:

Har en faglig baggrund inden for anlægsbranchen – fx som anlægsgartner, jordbrugsteknolog, bygningskonstruktør eller ingeniør – og gerne erfaring med projektledelse af anlægsprojekter i størrelsesordenen 0,5–20 mio. kr. Det er en fordel, hvis du er kloakmester, men ikke et krav.

Du er:

  • struktureret og beslutsom
  • god til at skabe relationer og samarbejde
  • forretningsorienteret og har godt købmandskab
  • vant til at arbejde med IT – gerne Sigma, Bluebeam og Capture

Din succes måles på:

  • Projekter afleveres til tiden, inden for budget og i høj kvalitet
  • Du bidrager til mersalg og udvikling af nye projekter
  • Du plejer relationer til eksisterende kunder
  • Du deler din viden og styrker kollegers projekter gennem sparring

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV 
Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bo Vinther-Jensen på  40 37 97 90.

Vi holder sommerferie i ugerne 28 – 31. 

 

Friheden til at forme. Naturen til at gro.

Hos Dalgas kan du bruge din faglighed og vokse i takt med dine ønsker. Uanset om du drømmer om en stabil hverdag eller stræber efter ledelse og ansvar – så får du et balanceret arbejdsliv med frihed under ansvar. Og så får du dygtige, erfarne kolleger med rødderne solidt plantet i en uhøjtidelig kultur.

Om Dalgas

Dalgas er en international anlægs-, handels- og servicevirksomhed med 800+ kolleger på tværs af syv lande. Vi udvikler og vedligeholder dét, der betyder noget for dig. De små udearealer og den store skov. Det åbne land, havet og byens grønne oaser.

Vi er anlægsgartnere, skovfogeder, plantningskonsulenter, projektledere, ledere, specialister – og meget mere. Og så er vi en del af Hedeselskabet, der har sat spor i landskabet siden 1866 og som giver en del af sit overskud tilbage til naturen.

Sammen bygger vi en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.

Læs mere om Dalgas på www.dalgas.com.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Afdeling:
Anlæg - Region Vest
Lokation: Ulvevænget, 10, 7100, Vejle
Kontaktperson:
Bo Vinther-Jensen Regionschef +4540379790
Frist:
Dalgas a/s
Klostermarken 12
DK-8800 Viborg
+45 87 28 10 00
info@dalgas.com
CVR 27623549